Winnie´s madopskrifter
 Mørbrad og flødesovs med Squash
3-4 personer
1 svinemørbrad (ca. 475 g)
10 g smør
1/2 dl vand
1/4 tsk groft salt
friskkværnet peber

10 g smør
225 g champignoner i skiver

1/4 liter Karolines Køkken madlavningsfløde 18 %
stegesky fra mørbraden
1 tsk hakkede friske rosmarinblade
1 tsk groft salt
2 squash i tynde, kvarte skiver (ca. 375 g)

Pynt
Friske rosmarinblade
Afpuds mørbraden for sener og hinder. Lad smørret blive gyldent i en sauterpande. Brun mørbraden på alle sider (ca 2 min. i alt). Tilsæt vand og drys med med salt og peber. Steg mørbraden ved svag varme og under låg i ca. 12 min. - vend af og til.

Lad imens smørret blive gyldent i en pande. Steg champignonerne i ca. 5 min. Tilsæt Madlavningsfløde, stegesky, rosmarin og salt. Kog saucen ved kraftig varme og under omrøring i ca. 1 min. Tilsæt squash og kog, stadig ved kraftig varme og under omrøring og under omrøring, i ca. 1 min. Smag til.

Ved serveringen: Skær enderne af mørbraden og skær den derefter i tykke skiver. Fordel flødesauce med squash på varme tallerkener.
Anret 2-3 skiver kød på hver tallerken, pynt med rosmarinkviste og server straks.

Tilbehør: Stegte kartoffelbåde eller friskkogt pasta med Pastaost.

Fryseegnet:  Nej


Om den er god:  Ja  
 Min bedste kalkunret
6 personer
6 kalkunschnitzler
saft af 1 citron
500 g champignoner
1 stort løg
1 bundt persille
ca. 50 g smør
2½ dl piskefløde
½ tsk paprika
1 knsp cayennepeber
2 fed hvidløg
salt, peber
Dryp schnitzlerne med halvdelen af citronsaften og lad dem trække, mens champignonerne tilberedes. Rens og hak champignonerne groft.
Pil og hak løget. Bland champignoner, løg og hakket persille i en skål og hæld resten af citronsaften over.
Smelt knap halvdelen smørret og rist champignonerne heri, til det meste af væden er fordampet. Hæld fløden ved og krydr med paprika, cayennepeber, knust hvidløg, salt og peber.
Lad blandingen simre et par minutter. Smelt resten af smørret gyldent og brun hurtigt schnitzlerne heri på begge sider.
Krydr med salt og peber. Læg schnitzlerne i et ovnfast fad og hæld champignonblandningen over. Sæt derpå fadet i ovnen ved 225 grader ca. 15 minutter.
Hvis retten bliver afkølet, inden den sættes i ovnen, må der regnes med 30-40 minutter i ovnen. Giv kartofler eller løse ris til.

Velbekomme
 Fyldt mørbrad
4 personer
En god gæsteret, da den kan tilberedes i forvejen og faktisk ikke kan mislykkes.

1 stor svinemørbrad
250 g champignoner
smør
2 spsk nøddekerner
1 stor spsk hakket persille
3 dl piskefløde
1 dl sherry eller portvin
salt og peber
evt. maizenamel
Befri mørbraden for sener og hinder og skær en revne på langs.
Rens champignonerne og skær dem i skiver. Rist dem i lidt smør på panden, til væden er fordampet og champignonerne gyldne. Hak nødderne og kom dem på panden sammen med champignonerne. Rist det sammen ganske kort. Tilsæt persille og hæld piskefløde og sherry eller portvin på panden. Lad sovsen koge lidt ind (sovsen kan evt. jævnes ganske let med maizena) og smag til med salt og peber. Læg mørbraden i et ovnfast fad. Hæld sovsen over, så revnen bliver fyldt. Sæt fadet i ovnen ved 225 grader 20-25 min.
Servér retten med flutes og en skål salat.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

03.08 | 19:59

Carsten blev gift med Vibeke Bryan-Lund ca. 1988-89. Jeg husker ikke det nøjagtige år, da jeg ikke havde kontakt til ham på det tidspunkt.
Mvh Winnie

...
03.08 | 17:53

Hej Winnie.
Hvem blev din bror gift med? Og ved du hvilket årstal?
Mvh.
Carsten

...
02.08 | 20:15

Hej Carsten. Min bror hed Carsten Jensen, men skiftede efternavn da han blev gift. Det er vist ikke så almindeligt at mænd gør det.
Mvh. Winnie

...
02.08 | 14:18

Hej. Kunne I fortælle mig lidt om Carsten Bryan-Lund! Det hedder jeg også (født 1970), og har altid ment, at jeg var alene om det i Danmark!!

Mvh. Carsten

...
Du kan lide denne side