 |
|
|
 |
|
|
|
 |
Hørsholm kirke
Godset og skovene
Skovene omkring Hørsholm har, så langt tilbage deres historie er kendt, hørt under Hørsholm gods, som siden 1391 har været i kronens eje. I 1600- og 1700-tallet var godset givet i len til de forskellige kongers nærmeste, sidst til Chr. VI's dronning Sophie Magdalene. Efter hendes død overtages godset, af rentekammeret som statsdomæne 1771.
Godset strakte sig over Hørsholm, Birkerød, Blovstrød og Karlebo sogne. På Sophie Magdalenens initiativ blev fæstegodset i 1761 overdraget bønderne til selveje, og ved udskiftningen af skovene 1780-1817 blev godsets areal yderligere reduceret - skovarealer således fra ca. 7.000 til ca. 3.500 tdr. land. Bortset fra enkelte private småskove er skovarealer i dag statsskov underlagt Hørsholm skovdistrikt.
Hirschholm Slot
Bygningerne til Hørsholm gods lå i og omkring den nuværende Hørsholm slotshave. l den tidlige middelalder har der her været en mose med småholme. På en af disse lå en borg, som blev revet ned o. 1577, da Fr. Il opførte et slot på stedet.
Da Chr. VI blev konge 1730, besluttede han og dronning Sophie Magdalene, som fik overladt Hørsholm gods, at bygge et helt nyt slot, der stod færdigt 1744. Ledelsen af byggeriet hvilede hovedsageligt på hofbygmester L. Thura. Chr. VI døde 1746, men dronningen bevarede slottet som enkesæde til sin død 1770.
Den følgende sommer (1771) var slottet ramme om livlige fester ved hoffet, men efter dronning Caroline Mathildes landsforvisning og Struensees henrettelse 1772 blev slottet ikke mere benyttet af de kongelige. Det blev utilstrækkeligt vedligeholdt, og 1810-12 blev det revet hed. Hørsholm Kirke (arkitekt C.F. Hansen) blev opført 1823 omtrent midt i den oprindelige slotsgård.
Kildetekst: Skov og Naturstyrelsen
|
I Hørsholm Kirke blev Alma Victoria Valborg Ruff og Redaktør af Hørsholm Avis, Theodor Bernhardt Andersen gift 22 November 1874 og deres12 børn
døbt og de 5 overlevende børn, konfirmeret der.
|
|
|
|