Vi har kun interesseret os for slægtsforskning i få år. Har været heldige at finde en del af vores forfædre på nettet og det lokale bibliotek, der har 2 læseapparater til mikrokort, da en del af Winnie´s familie stammer her fra byen. Desuden har vi fået en lille mappe forærende med noget af Ejner´s familie nedskrevet, af en fjern slægtning af familien.
En del gamle billeder, heldigvis med navn bag på mange af dem, har vi arvet, så det hjælper også med at få orden i slægten.
Fornylig har vi fået kontakt med en slægtning til Winnie, Inger Solberg Lund fra Vejle, som har sendt en del optegnelser over Winnie og Ingers familie, som vi har fået lov at bruge. Winnie og Inger har fælles tipoldefar, smeden Lars Jensen, og vores oldeforældre er bror og søster.
Har du rettelser, familieportrætter, en historie om nogle af familiemedlemmerne eller tilføjelser til slægtstræet, er du meget velkommen til at kontakte os.
Se vores billeder og skriv en hilsen til os i vores gæstebog, det vil glæde os rigtig meget.
God fornøjelse!